| Historier fra genåbningen af Galerie Birch i 1994 |
|
|
|
Ejer af galleriet siden 1994, Anette Birch fortæller.
Genåbningen af Galerie Birch har været længe undervejs.
Det sker efter store overvejelser og naturlig nervøsitet over at vove sig ind i den kæmpestore skygge, en så stor kunsthandler og personlighed, som min far kaster.
Galleriet vil præsentere en lille del af den pragtfulde verden, der var Børge Birchs i 47 år.
Kunstværkerne taler deres eget stærke sprog. I dag vil mange nikke genkendende til de fleste. Men ofte er kunstværkerne udstillet og erhvervet på et tidspunkt da ingen eller meget få, havde forståelse for den abstrakte kunst.
Samlerne der viser deres værker her i bogen, er mennesker som man må beundre for deres fremsyn og mod.
Mødet med kunsten er, som livet, ofte en tilfældighed.
Derfor har jeg ladet samlerne fortælle en lille anekdote om mødet med Børge Birch.
Det er med megen glæde, at jeg kan byde Dem velkommen til denne åbningsudstilling i Galerie Birch.
Anette Birch

 |

 Ejer af galleriet, Anette Birch
|