Jeg glemmer aldrig vort første malerikøb. Da vi har et hus med vinduer fra gulv til loft og en pragtfuld naturudsigt, har vi aldrig savnet malerier. Men ved en ommøblering af vor dagligstue stod vi pludselig med en stor hvis væg, som råbte på et maleri. En bekendt anbefalede os at aflægge et besøg hos Galerie Birch. Straks jeg kom op ad trappen, så jeg Børge og dette maleri. ”Det vil jeg have”, udbrød jeg, og Børge så forundret på denne mærkelige kone, som kun behøvede ½ sekund for at vide, at dét billede kunne hun lide.
Jeg har mange gange siden, når der var noget, Børge anbefalede, som jeg ikke straks syntes om, fået at vide, at kunst skulle man vænne sig til. Så har jeg selvfølgelig stukket ham mit første køb i næsen.
Billedet hænger nu på en anden plads, som vi aldrig troede kunne bruges, nemlig en rød væg over en kældertrappe. Hvem hængte det op, stående på enstige på trappen? Børge, selvfølgelig – i en alder af 78 år!
Gennem tiden har han fundet plads til en snes flere! Jo, han var en god forretningsmand og blev gennem tiden også en god ven, som vi af og til så sammen med hans søde kone – også uden at der var kunst indblandet.
