Født 1946 i Danmark – død 1991.
Billedkunstner
Uddannelse og rejser:
1966-67-72 Det jyske Akademi, Kunstakademiet, København 1969-71 Rejser i Marokko, Algeriet, Frankrig og Italien
1977 Maler i Alperne
1979 Maler i Tanzania
1982 Rejser og maler i Nordafrika og Grækenland
Biografi:
Gunnar Møller begyndte i en meget tidlig alder at interessere sig for kunst. Efterhånden som han voksede op, blev han mere og mere tryllebundet af kunsten og fik bl.a. en uddannelse på akademiet under Egill Jacobsen.
Gunnar Møller var et yderst intelligent og meget komplekst menneske, tiltrukket af livet i de pulserende byer, men især også tiltrukket af naturen som forundrede ham bl.a. under mange rejser i fremmede lande, men også fra hans mange ture i det fri med lystfiskeri som var hans store hobby. Han kastede sig over motiverne med stor entusiasme og inspireret af hans tiltrækning af den frie og uberørte natur, så malede han i starten landskabsmalerier som var hans foretrukne.
Han blev medlem af kunstner gruppen ”Violet Sol” hvor også Uffe Christoffersen var involveret og han deltog i mange udstillinger indtil gruppens opløsning i 1988 – undervejs udviklede han sin stil sig og han blev hurtigt meget ekspressionistisk og søgte det storladne. Han bibragte kunsten livskraft og malerglæde og var i bedste betydning et originalt talent. – Han døde som 45-årig, desværre en alt for tidlig død som offer for et rovmord.
Gunnar Møllers egen beskrivelse af sin kunst, taget fra Galerie Birchs udstillingskatalog fra 1983:
» Elementerne«
Naturens kræfter og det frie spil
To elementer, himlen og havet, kontrasterer hinanden, idet de også spejler hinanden. De optiske virkninger, som jeg finder i f.eks. landskabet ved Agger, kan jeg bruge direkte i mine malerier, og deroppe foregår de to elementers gensidige spejling helt åbenbart. Landskabet er det rum vi befinder os i, det rum vi spejler os selv i.Her har vi en udsigt foran os og vi ser udad og indad.
I mit tilfælde bruger jeg udtrykket: Det henførte landskab (om landskabsmaleriet), det stærkt virkelige landskab, hvor alt findes, verdensudsigten - men den kan ses ude i naturen som det virkelige, det synlige.
Nar jeg ser landskabet, ser jeg samtidig et sjælens spejlbillede og et portræt bliver synligt. Jeg er opmærksom pa elementerne. De står for mig som forskellige sjælelige tilstande som eksisterer hos os alle. Vi kommer fra elementerne: vinden, ilden og vandet. Jorden er vort første og sidste element. Billedet af vandet og himlen over det interesserer mig og deres fælles horisont, og jeg fornemmer, at det er det yderste jeg ser.
Vi indeholder alle elementerne, vi har stormen og det stille hav inden i os. Vi indeholder landskaberne. Det, jeg maler, er affolkede steder. Foreløbig er det naturens grundelementer og nogle af de første landskaber jeg maler - for derfra kommer vi og vi er lavet af disse elementer. Beskueren skal være det eneste menneske i disse landskaber.
I mine landskabsmalerier vil jeg komme frem til naturens grusomhed som ligger skønheden meget nær. Skønheden besnærer mig og henfører mig, kaster mig ud i landskabets uendelige rum, som jeg vælger som motiv. Det »henførte landskab« opstår som et ekspressionistisk billede - idet tilstanden og sindet får sit udtryk her: jeg maler landskabets elementer i de mest ekstreme tilstande og samklangen mellem motivet og mig bliver billedet af det billede.
5/8-83, Agger i Sydthy
Jeg opdager, at nar jeg maler landskabsmalerierne, bliver selve min tankegang angående billederne forenklet til selve de elementer, jeg maler. Således gik jeg rundt om huset i dag - og i et øjeblik da jeg så op på himlen i vest over diget - greb jeg mig selv i at betragte det som mit billede.
Udstillinger:
1967-70 K.E. pa Den Frie
1976 Mostra per Giovanni artisti esteri«, Rom
1978 »Det danske landskab«, Hasselby Slot, Stockholm
1979-81 Udstilling i Finland, Sverige og Norge med Violet Sol
1980 Galleri Soer Vraa Udstillingen
1981 Holstebro Kunstmuseum og Trapholt Museum samt Galleri Birkdam, København.
1982 Kunstforeningen i København Efterårsudstillingen på Charlottenborg
1984 Galerie Birch, København
Med Violet Sol: <De Danske>, Stockholm
1985 Viborg Stiftsmuseum, Trapholt, Kolding
1986 Galerie Birch, København. samr Galerie Boibrino, Stockholm
1987 Gl. Holtegaard, København
1989 Galerie Nord, Randers samt Galleri Henrik Kampmann, København.
1971-88 Udstillet årligt med Violet Sol pa Charlottenborg og Den Frie.
1990 Udstillingen »Virus«, Overgaden, København
1991 Seperatudstilling hos Christian Dam, København
Legater:
Statens Kunstfond: Arbejdslegater samt det 3-årige stipendium
Dronning Ingrids Romerske fond.
Tuborgfondet.
Københavns Kulturfond.
Silkeborg Kunstnerlegat.

 |

 Primeval Slammer, olie på lærred, 1987, 145 X 195 cm Signeret.
|
|