 |  |

 Bjørn T. Hansen. Disque blue. 2000. 97x140cm
|
Født i 1942 i København. - død 2007.
Billedkunstner, autodidakt.
Debuterede i 1968 på Kunstnernes Efterårsudstilling.
Biografi
Fra starten har hans billedverden været rig: Former, farver og figurer blandes og kræver aktiv medleven af beskueren. Ting og personager, der uden tvivl er knyttet til kunstnerens barndom, blandes i et fabulerende, poetisk og surrealistisk tegnsprog, som appellerer til fantasien. Siden gennembruddet på FIAC i 1983 er han blevet betragtet som en fortsættelse af COBRA, ikke mindst inspireret af Corneille, der har udtrykt sin begejstring for den danske kunstner. Han bosatte sig i Vence i Sydfrankrig fra slutningen af 1980’erne til slutningen af 1990’erne. Hans maleri tog fra da af en mere international drejning. Han mødte bl.a. malere som John Christoforou, som blev hans ven.
Bjørn T. Hansen har udviklet motivet og sin måde at arbejde på. Han er f.eks. gået på strandhugst i den amerikanske populærkultur og har snappet berømte ikonografiske figurer som Dick Tracy, Skipper Skræk og Mickey Mouse og samplet dem med forsider fra gamle kriminalhæfter og tegneseriehæfter. Alt sammen sat sammen i et stort dynamisk collageagtigt univers, fyldt med uventede sammentræf, underfundige pointer og skjulte fortællinger.
Udvalgte udstillinger:
Bjørn T. Hansen har udstillet over
hele Danmark og adskillige steder i
udlandet – på kunstmuseer og gallerier.
I Danmark bl.a. her i Galerie Birch 1986, 2005
Charlottenborg
FIAC i Paris,
Pan Kunstrai i Amsterdam
Art Junction i Nice
Arte Fiera i Italien
The P and B Haggerty Museum of Art i Milwaukee
Europ’art, Genéve
Musée de Municipalité, Vence
Galerie L"oeil de Beuf, Paris
Modern Art Gallery, Amsterdam, Belgien og Japan.
Har periodevis udstillet sammen med gruppen GYRR,
både i Danmark og i udlandet. Listen er lang.
Udvalgte repræsentationer
Ny Carlsbergfondet
Esbjerg Kunstpavillon
Fyns Stifts Museum
Statens Kunstfond
Den Svenske Stats Kunstfond
København Kommunes Kunstfond,
Kunst på Arbejdspladsen
Kobberstiksamlingen
Statens Museum for Kunst
Tranegården, Gentofte
Kastrupgaardssamlingen og diverse kommuner.
Forespørgsel til Galerie Birch om nuværende kunstværker til salg