FORSIDE| HISTORIE - 60 ÅR| UDSTILLINGER| ALLE KUNSTNERE| KONTAKT| KONSERVATOR|
INTRO
ALAIN LESTIÉ
ALBERT BITRAN
ANTONIO DE FELIPE
ASGER JORN
 Albissola, Italy
 PRESSEMEDDELELSE
 Birch fortæller om Jorn
 Asger Jorns værker udstillet af Galerie Birch
BENGT LINDSTRÖM
BJØRN T. HANSEN
BRAM VAN VELDE
CARL HENNING PEDERSEN
CECILIA CUBARLE
CHRISTIAN DOTREMONT
CORNEILLE
EGILL JACOBSEN
ERIK BILLE CHRISTIANSEN
GUNNAR MØLLER
JAN SIVERTSEN
JAN VOSS
JEAN MESSAGIER
JEAN-PIERRE PINCEMIN
JEAN ROBERT IPOUSTEGUY
JOHN CHRISTOFOROU
JØRGEN HAUGEN SØRENSEN
KAREL APPEL
LISE HONORÉ
MARIA MANUELA
MOGENS ANDERSEN
PIERRE ALECHINSKY
PINOT GALLIZIO
REINHOUD
RENE BERTHOLO
ROBERT JACOBSEN
PIERRE SOULAGES
TOM KRØJER
UFFE CHRISTOFFERSEN
ULF TROTZIG
YASSE TABUCHI
YOSHIO NAKAJIMA
WALASSE TING (Ding Xiongquan)
WILLIAM SWEETLOVE
Asger Jorn, 16 malerier - 16 fantastiske fortællinger. 19 januar - 4. marts 2008



Galerie Birch, Bredgade 6, København, viser frem til den 4. marts en stor udstilling med værker af Danmarks mest anerkendte maler, Asger Jorn. Udstillingen, 16 malerier – 16 fantastiske fortællinger, er en enestående mulighed for at opleve mange fantastiske billeder af Jorn på én gang. Der er ingen grafik, kun olie på lærred. Fælles for alle værker er, at de er i privateje, venligst udlånt fra betydningsfulde internationale samlinger. Malerierne ledsages af en tekst som er både anekdotisk og belysende. »Det er en meget personlig udstilling«, fremhæver Anette Birch om den sjældne solo visning.

 

 

Intimt og personligt

Værkerne repræsenterer hovedsageligt perioden lige op til og efter Jorns gennembrud i halvtredserne, dvs. værker med et solidt internationalt snit. Men, når det er sagt, så er der også enkelte perler, der befinder sig udenfor gennembrudsperioden, som fx portrættet af Elna Fonnesbech Sandberg fra 1945, det tidligste maleri på udstilling.

Med en stærk reference til Edvard Munchs Madonna (Nationalgalleriet, Oslo) på den ene side, og Jorns egne parafrase af Leonardo’s Mona Lisa som han malede året før, på den anden, står portrættet som en smigrende hyldest til den smukke stærke dame – kunstnerens første supporter og samler. Ét af de nyeste lærreder og ligeledes et personligt værk er Påske på Læsø en meget intim og farvestrålende skildring som var en gave fra kunstneren til den dengang 11-årige Anette Birch i 1969.

 

Gennembrudsværker

Et voldsomt værk fra 1956 (som afbilledet her) viser en ny påvirkning. Jorn deler i slutningen af halvtredserne sin tid mellem Albisola i Italien – hvor han tilslutter sig en gruppe af internationale kunstnere som Appel, Baj, Corneille og Matta – og den nye lejlighed i Paris.

Dette temperamentsfulde lærred – med dets rå organiske udtryk, symmetri og insisterende glød – bevidner om gennembrudstidens symbiose, en nordisk og latinsk sensibilitet. Det er ikke tilfældigt, kun få år efter dette værk er malet, at Jorn for alvor får sit gennembrud i Europa med utallige udstillinger i både Frankrig, Belgien, Italien, Holland, Tyskland, England og hele Skandinavien.

 

Litterært og lyrisk

Et af de mest iøjnefaldende billeder er også et af de mest litterære.

Det er for Jorn ikke kun motivet, der bevæger sig mellem det abstrakte og det genkendelige, men også titlerne. At The Slithy Toves er på engelsk, er heller ikke tilfældigt. Titlen fortæller os, at Jorn befandt sig i England, da han malede dette værk i 1966. Der er en umiskendelig nordisk stemning i billedet som kan minde om Nordens ældgamle gudeverden. Ikke desto mindre refererer motivet til den engelske forfatter Lewis Carrolls lyriske og vidunderlige univers i Jobberwocky – et såkaldt ‘nonsense’ digt af forfatteren til Alice i Eventyrland og den lige så fantasifulde efterfølger, Bag Spejlet, -begge fra 1872.

Man lærer godt af at læse skiltene i udstillingen, som ikke kun belyser værkerne, men også tiden og Jorn i almindelighed. Et citat af Rolf E. Stenersen fra 1969 – verdens største samler af Edvard Munch som donerede sin samling til Oslo i 1936 – tegner et fint portræt af den store dansker: » Den største maler, der født i Danmark, hedder Asger Jorn. Man siger en masse godt om ham her i Oslo. Han skulle se ud som Jesus Kristus og oprindelig have været skolelærer. Det meste af sin tid siges han, at bruge på at skrive bøger om kunst, mens han ryger store cigarer. Hver søndag bytter han pennen ud med en pensel, og giver sig til at male.

Så stor en maler er Jorn, at ingen danskere har set noget lignende, og derfor heller ikke giver meget for det han laver.

Der er mange slags strenge i et menneskesind. Mange som vi ikke kender til. Pludselig møder vi et kunstværk, som sætter nogen af disse strenge hos os i sving. Jorn kan skabe den slags kunst. Han kan trylle. Kan få nogen af os til både at danse og knæle. Ja, mig kan han til og med få til at folde hænderne og takke for, at jeg endnu lever og kan ‘se’«.

 

Galerie Birch – Jorns galleri

Det er ikke tilfældigt, at den vigtigste udstilling i årevis af Jorns værker i privateje nu findes på Galerie Birch. Galerie Birch er Danmarks ældste galleri for moderne kunst og har et indgående kendskab til især Asger Jorn og kunstnerne bag CoBrA gruppen, som galleriet havde et tæt forhold til før, under og efter tiden med dannelsen af gruppen i 1948-1951. Asger Jorn og galleriets stifter, Børge Birch, har været tæt associeret og i dag er Galerie Birch førende med hensyn til personligt kendskab og viden om denne vidunderlige kunstner.

 

 

KLIK HER for pressemeddelelse (PDF)

 

 

Kontakt Galerie Birch for billedmateriale.

Galerie Birch

Bredgade 6 · 1260 København k · telefon 3311 1652

mail@galeriebirch.com · www.galeriebirch.com


Galerie Birch
Bredgade 6,
DK- 1260 Copenhagen
Denmark
Tuesday-Friday:
11:00-17:00
Saturday:
11:00-15:00
Telephone: +45 33 11 16 52
Fax: +45 33 11 16 84
E-mail: mail@galeriebirch.com